Anne Linnet - Tusind stykker

^FMan sir at over s^Fkyerne er h^Fimlen altid b^Amlå Det ^Fkan vær svært at fo^Grstå når man ik^F ka se de^Gn Og man ^Fsir at efter ^Fstormens pisken ^Fkommer solen ^Amfrem Men det ^Fhjælper sjælden^Gt dem der er bleve^Ft våde

For når^F vennerne for^Gsvinder og nå^Fr livet er ^Fbetrængt ^Fser man alt med ^Gganske andre ^Føjne ^G Man ^Føver sig og^G bliver langsomt^F bedre til at^F se og ^Fskelne mellem ^Gsandheder og ^Fløgne

Man ^Fsiger jo, at ^Gdet der sker er ^Faltid godt for ^Fnoget og ^Ftroen har vi ^Gfået for at^F bruge den ^G Man ^Fsir så meget men^G ved så lidt n?^F?r angsten den h^Far fat og ^Fsjælen mærke^Gr illusione^Fr briste

For når^F vennerne for^Gsvinder og nå^Fr livet er ^Fbetrængt ^Fser man alt med ^Gganske andre ^Føjne ^G Man ^Føver sig og^G bliver langsomt^F bedre til at^F se og ^Fskelne mellem ^Gsandheder og ^Fløgne

^AmAlting ka gå I^Ftu et ^Ghjerte kan gå I^F tusind^G stykker ^AmKaldte du mig for ^Fven engang så^F er jeg her^G nok en^Fdnu