Anne Linnet - Tusind stykker

^GMan sir at over s^Ckyerne er h^Gimlen altid b^Emlå Det ^Ckan vær svært at fo^Drstå når man ik^G ka se de^Dn Og man ^Gsir at efter ^Cstormens pisken ^Gkommer solen ^Emfrem Men det ^Chjælper sjælden^Dt dem der er bleve^Gt våde

For når^C vennerne for^Dsvinder og nå^Gr livet er ^Cbetrængt ^Cser man alt med ^Dganske andre ^Gøjne ^D Man ^Cøver sig og^D bliver langsomt^G bedre til at^C se og ^Cskelne mellem ^Dsandheder og ^Gløgne

Man ^Csiger jo, at ^Ddet der sker er ^Galtid godt for ^Cnoget og ^Ctroen har vi ^Dfået for at^G bruge den ^D Man ^Csir så meget men^D ved så lidt n?^G?r angsten den h^Car fat og ^Csjælen mærke^Dr illusione^Gr briste

For når^C vennerne for^Dsvinder og nå^Gr livet er ^Cbetrængt ^Cser man alt med ^Dganske andre ^Gøjne ^D Man ^Cøver sig og^D bliver langsomt^G bedre til at^C se og ^Cskelne mellem ^Dsandheder og ^Gløgne

^EmAlting ka gå I^Ctu et ^Dhjerte kan gå I^G tusind^D stykker ^EmKaldte du mig for ^Cven engang så^G er jeg her^D nok en^Gdnu