Lars Lilholt - Hvidsten kro

^ASo^Hmrte Halifax-maskiner hopped over klitterne ved Søndervig som pau^Ekeslag fra BBC som trækfugle der jo^Ag forbi lavt ind over Jylland med kursen sønden om Ho^Hmbro snart stod fald^Eskærme som hvide blomster mod den natblå ^Aro i køk^Ekenet på kroen gik a^Dlt sin vante g^Aang Gudr^Eun bagte æggekage m^Dens hun stod og s^Aang men^F#m fra den 1 marts i 3 var der ikke mere ro ^E på Hvidsten K^Aro

^AFo^Hmr da kom dr Thorup og en fremmed ind i kroens skænkestue og sagde Marius Fii^El hvis du vil er du ham vi skal bruge^A der er containere med våben på markerne ved Allestrupg^Hmård de skal bringes ind til Ra^Enders før tyskerne fornemmer hvad der for^Aegår Jeg skal li^Ege spørge Gudrun var hvad Mar^Dius fik sag^At så var H^Evidstengruppen dannet og L^Dondon fik kon^Atakt det^F#m gik godt et år og så tog sorgen varig b^Eo på Hvidsten K^Aro

^ASn^Hmart så var de fjorten og i familien Fiil tog alle fat og var der h^Eilsen til Elias over BBC så var der bid i ^Anat i 19 3 var danskerne begyndt at vågne ^Hmop sabotører sku be^Evæbnes og det var Hvidstengruppens job^A de ly^Este op mod himlen tre h^Dvide og en rø^Ad en e^Enkelt uopmærksomhed ku v^Dær den visse død^A og ^F#mefter nattens arbejde var der en mellemmad eller ^Eto på Hvidsten K^Aro

^ASt^Hmore sorte fugle over Jylland sønden om Hobro faldskæ^Erme på himlen hvide blomster mod den natblå ^Aro der lå tyskere i Randers der lå tyskere ved Mariager Fj^Hmord de vidste der var n^Eoget galt men tørvegrave sletter alle sp^Aor de nå^Eede ud til kroen når f^Dlyene var v^Aæk på l^Eoftet lå en faldskærmsmand og ry^Dstede af sk^Aræk han^F#m knugede sin giftampul og klyngede sig til en spinkel t^Ero på Hvidsten K^Aro

^AFa^Hmldskærmsmanden var frivillig han var lydløs han var rå han kunne sprænge b^Eroer så die Wehrmacht s togtransporter gik i s^Atå men han blev taget af Gestapo hos en kvinde som han faldt for og fik ^Hmlov men giftam^Epullen fik han ikke for de tog ham mens han s^Aov SS so^Erte bødler satte tom^Dmelskruer på^A og M^Earius var røbet før t^Destiklerne blev b^Alå ja ^F#mklokken den var slået før bornholmeren den slog ^Eto på Hvidsten K^Aro

^AEn^Hm morgen midt i marts blev kroen forvandlet til et håb der var st^Eøvletramp i gården motorstøj og tysk kommandor^Aåb Gudrun stod i køkkenet det bankede på den lave d^Hmør Heil Hitler Hän^Ede hoch og Gudrun hvisked î h Gud nej nu er det lige før ^A men M^Earius han gryntede den g^Damle fatal^Aist Det ^Egår jo nok og Gudrun lad nu væ^Dr at vær så trist^A men^F#m hun gøs for der var en hæslig lyd af en stikker der ^Elo over Hvidsten K^Aro

^ASå^Hm førtes alle fjorten ind til î rhus og så til Horserød Niels Fiil sagde til sin f^Ear Jeg tror det bliver vores død^A Hvidstengruppen sad som gidsler i en gammel rød b^Hmarak for nazisterne sk^Eu ha nogen at skyde for at holde folk i skak^A på Da^Egmarhus i København der blev kr^Digsretten s^Aat og o^Ette af dem dømtes til at ^Ddø den næste ^Anat men^F#m man hørte ingen gråd nej de tog det med en iskold ro^E dem fra Hvidsten K^Aro

^ADa^Hm Marius forlod sin celle favned han en tysk soldat og tilgav h^Eam og sagde Du skal vide at ^A det er ikke jer almindelige tyskere som vi har kæmpet ^Hmmod nej det er det ond^Ee der har magten over jer og os og tyskeren fors^Atod i Ryv^Eangen til sidst hvor de ta^Dvse pæle st^Aår de o^Ette af dem sang Altid fre^Djdig når du går^A sol^F#men steg ordren lød så faldt de to og to ^E dem fra Hvidsten K^Aro

^AI ^Hmsommeren kom de atter hjem og fik den sidste ro i en fæ^Ellesgrav ved landevejen 1 meter nord for kro^Aen og kører du forbi en dag så tøv en kende før du videre ^Hmta r for det er ik^Eke længe siden og de gav det dyrebareste vi ha^Ar denga^Eng jeg var lille var j^Deg der med min f^Aar da s^Etod Gudrun stadigvæk og g^Djorde æggekagen k^Alar så ^F#mn en vinteraften i den dybe stille natblå r^Eo på Hvidsten K^Aro