Kim Larsen - I dit korte liv

^ETilgi' jeg^B siger et letsin^Edigt ord, ^Db det er ^Aklogt at De fors^Btår det straks.^{E B E}Bare en hy^Bldest til denne j^Eord, ^Db for vi ^Ahar jo kun den sam^Bme slags. ^{E B A}Verden har nu h^Abadet mer' end ^Abmnok, ^Db v^F#mi kan kun be^F#svare med at el^Bske. ^ESelv i den jor^Bdiske kærlig^Dbhed, ^F#m findes vå^Eben mod et r^Bagnarok.^{E B}

I dit k^Eorte liv er hver ti^Bme dyr, hvert sek^F#mund, et dy^Brt sekund^E. Du glemmer vel^E#m ikke at å^F#rene r^By'r ^ESe på dit ^Dbur - ^F#viserne f^Blyr. Hold dig v^Eågen, ven vores l^Bille liv. Sluttes in^F#mde af e^Bn sø^Dvn. ^{Db F#} Vi er af samme stof, ^D som drømme gøres af ^Db det st^F#more to^Bmme rum^E.

^EAlle som s^Biger der f^Eindes mer', ^Db gir os ^Aveksler uden unders^Bkrift. ^{E B E}Mennesket har d^Byrket en hob id^Eé'r, ^Db som ers^Atatning for naturlig dr^Bift. ^{E B A}Enkel er din skæ^Abbnes smukke^Abm lov, ^{Db F#m}hvert atom forl^F#anger, du skal leve. ^{B E}Menneske blev me^Bnneske i kærlighed^E, ^Db gjort i e^F#mlskov, ja det b^Blev vi dog.^{E B}

^EI dit korte liv er det mes^Bte spildt, tænk ^F#migennem p^Bunkt for pu^Enkt. Bedøm du det selv, o^E#mg bedøm det^F# kun mildt, ^{B E}håndtryk blev g^Dblemt, cha^F#ncer blev spildt.^B

Hold dig v^Eågen ven, hvorfor s^Bove nu. I den l^F#myse s^Bommerna^Dbt. ^F# Det haster med det kys, ^D den kommer før du tro^Dbr den d^F#mrømmel^Bøse sø^Evn.