Kim Larsen - Danas have

D^Der var engang et la^Gnd, et yn^Adigt lille la^Dnd, som man næppe p^Gå en glo^Abus finde k^Dan færgerne de se^Gjled b^Aåde dag og n^Dat, over Storeb^Gælt, Øres^Aund og Katte^Dgat ungerne de ^Grolersk^Aated på Str^Døget, stakkels lille N^Ginn fik n^Ao'et i øj^Det men det var for^Gbi den da^Ag da broen k^Dom, baby; c'est la v^Gie, alle v^Aeje fø'r til R^Dom

Chorus: De kal^Adte det for Danas ha^Dve, men d^Get er længe si^Aden n^Du at k^Aun de gamle folk i sla^Dgelse, d^Ge kan huske d^Aet end^Dnu

All^De gik og snak^Gked' p^Aå kartoffels^Dprog, ingen andre en^Gd de se^Alv ku' for^Dstå der var ord som rød^Ggrød, kus^Ase og Gaj^Dol, levertransplant^Gation, dankort o^Ag kørest^Dol statsministerfru^Gen k^Au' gå i spa^Dgat, dronnin^Ggen hun udd^Aelte sildes^Dalat kirkerne stod to^Gmme, me^An på Sommer^Dsko. sad de allesa^Gmmen og ven^Ated på Go^Ddot

L^Dænge siden^G at d^Aer var Lykk^Dehjul, længe siden eng^Glene d^Aaled ned i sk^Djul længe siden^G at de br^Aægede som f^Dår, inde på det g^Go'e ga^Amle Chris^Dtiansborg, længe siden a^Gt de hav^Ade succ^Des, med at være f^Gri og li^Ageti^Dl, længe siden a^Gt de st^Aod hinanden ^Dbi, længe siden; j^Ga, og så ik^Ake me'r om d^Det