Anne Linnet - Størst af alt er kærlighed

K^Cender jeg alverde^Emns hem’^Dligheder Ser ^Emmer’ end øjet s^Cer Så ^Ger jeg stadig In^Dgen Hvis i^Emkke du er h^Cer Kan i^Gntet eksis^Amter’ og g^Dro

Ej^Cer jeg alv^Emerdens diam^Danter Men ^Emhar jeg ikke d^Cig Så ga^Gvner det mig in^Dtet At vi^Emde jeg er m^Cig I tom^Ghed er der i^Amkke r^Do

Størst af alt er k^Cærli^Dghe^Gd Den tåler alt og v^Emarer v^Ded Og døden selv må ^Clev^De m^Ged At størst af alt er ^Ckærl^Digh^Ged

Du v^Cækker mine sanser, lyser ^Emop I a^Emlle mine d^Cag Og t^Gænder ord der bræ^Dnder De ^Emord jeg har til^Cbag Som e^Gvigt og ue^Amndel^Dig

Størst af alt er k^Cærl^Digh^Ged Den tåler alt og v^Emarer v^Ded Og døden selv må l^Cev^De m^Ged At størst af alt er kæ^Crl^Digh^Ged

Død^Cen selv er ^Emubetydel^Dig Og ^Emhar slet ingen ma^Cgt For d^Get er bare l^Divet Der s^Emtille skifter dr^Cagt Det’ b^Gare en forv^Amandli^Dng

Størst af alt er k^Cærli^Dghe^Gd Den tåler alt og v^Emarer v^Ded Og døden selv må l^Cev^De m^Ged At størst af alt er k^Cærl^Digh^Ged