Anne Linnet - Smuk og dejlig

^AmJeg gik ind til byen for at ^Fkigge ^Eefter ^Amdig, ^{F E Am}pludselig stod du der i mængden,^F smile^Ede til^Hm mig.^{E A}Alle folk ka´ se det straks, du^G er s?^D? smuk og ^Adejlig //åh, så smuk^G og ^Ddejlig! ^ADine øjne skinner, du m?^G? hel´^Dre pass^Hme p?^E?.

^AmJa pas på at ilden i mig^F ikke^E bliver^Am tændt^F, ^{E Am}vi ku´ begge to meget^F let bl^Eive forb^Hmrændt.^E Men ^Adet er ikke let, for du ^Ger så^D smuk og d^Aejlig //åh, så smuk^G og ^Ddejlig! ^ADine øjne skinner, ta´ o^Gg kig de^Dn ande^Hmn ve^Ej.

^AmDu er lidt forvirret ^Fsiger ^Edu og ^Amler, ^{F E Am}smiler lidt vemodigt når du er^F spør´ h^Eva er det d^Hmer sker^E?´ Men jeg ^Aved det heller ikke for du ^Ger så^D smuk og ^Adejlig //åh, så smuk^G og ^Ddejlig! ^ADine øjne skinner stær^Gkere en^Dd noge^Hmn sol.^E